Spring til indhold

Platanvej

  • Platanvej er et socialpsykiatrisk botilbud for voksne borgere med sindslidelse, med behov for støtte i alle døgnets timer.

  • Botilbuddet består af 21 selvstændige lejligheder med adgang til fælles ophold- og spiseområde, aktivitetsrum samt lille værksted.

  • Det er beliggende i udkanten af Stege på naturskønne Møn, og blev færdigbygget i 2008

  • Platanvej har et stort fælles udeareal med mulighed for diverse spil, bålplads, terrasse og have bassin.

  • I boksen til højre kan du læse seneste rapport fra Socialtilsyn Øst.

Dagligdagen på Platanvej

  • På Platanvej arbejder vi ud fra en Recovery og rehabiliterende tankegang, med udgangspunkt i den pædagogiske metode KRAP (Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Praksis)

  • Vi tilbyder aktivitetstilbud med borger inddragelse tre dage om uge på Platanvej. Disse aktiviteter kan være håndarbejde, bankospil, stolegymnastik, gåture og fisketure.

  • Vi afholder beboermøde en gang om måneden, hvor vi taler om de emner der rør sig hos beboerne.

  • Vi støtter beboerne i Diverse muligheder for at blive tilknyttet beskyttet beskæftigelse (SEL. § 103) eller aktivitets- og samværstilbud (SEL. § 104) i nærområdet.

Det pædagogiske køkken

På Platanvej arbejder vi med det pædagogiske køkken, hvilket vil sige at alle beboere opfordres til at hjælpe til i køkkenet enten med tilberedning af mad eller oprydning og opvask efterfølgende. Alle funktioner tilpasses den enkeltes ressourcer og muligheder, så alle føler sig udfordret og værdsat.

Vi laver det meste af vores mad fra bunden, så der er masser af små overskuelige opgaver man kan deltage i f.eks. At røre en mayonnaise eller bage knækbrød. Der er derfor mulighed for at gå lidt til og fra alt efter hvor meget overskud man har i hverdagen.

Hver torsdag eftermiddag laves der menu til ugen efter så har man input eller ønsker så skal man endelig bare komme i aktivitetsrummet torsdag kl. 14.

På sin fødselsdag har man mulighed for at ønske dagens menu så man får det man allerbedst kan lide på den store dag.

Praktisk information

  • Boligerne på Platanvej består af 21 selvstændige lejligheder med egen indgang, eget badeværelse, tekøkken, stue og soveværelse. Alle lejligheder har desuden en lille terrasse, som borgerne også selv kan indrette.

  • Platanvej tilbyder kostordning med mulighed for individuel tilpasning samt vaskeri